| Henter mange skattekroner på professionel rådgivning om leasingkontrakter | ![]() |
| Kontorchef Jørgen Nielsen |
Brøndby er en kommune med 35.000 indbyggere, talrige skoler og institutioner samt en stor kommunal administration. Mens administrationens leasingkontrakter administreres centralt, er skolers og institutioners økonomi decentral, og derfor er indkøbsaftalerne meget spredte, fortæller kontorchef Jørgen Nielsen, som har ansvaret for indkøb i centraladministrationen.
Vi startede med at få IKR til at kigge på rådhusets aftaler, som er temmelig omfattende og blandt andet omfatter et trykkeri. Det, vi fandt ud af, har betydet, at vi har besluttet, at også skolerne fremover skal have deres kontrakter vurderet, når de indgår nye.
Analysen viste os, at vores kontrakter ikke er bedre end andre offentlige kontrakter inden for kopi- og printområdet, og derfor mener vi bestemt, at der er penge at tjene på at få IKR til at vurdere vores behov og rådgive os, når vi indgår nye kontrakter, siger Jørgen Nielsen.
Han peger på, at de lange kontrakter bliver urentable, når markedet for elektronik udvikler sig så hurtigt, som det gør.
Det betyder, at maskiner typisk bliver billigere og billigere, og når Brøndby kommunes administration og skoler til sammen råder over et antal i nærheden af 50 større maskiner, er der noget at hente.
Derfor vil vi også fremover samarbejde med IKR eksempelvis, når vi om få år skal i udbud med en stor kontrakt. Der vil vi bruge den professionelle rådgivning, så vores folk kan koncentrere sig om det, eksempelvis skolelederne er gode til og så overlade granskningen af kontrakter og tilbud til de professionelle rådgivere.
Det mener vi, at vi er bedst tjent med, siger kontorchefen.