Copenhagen Business School

 
Manglede en uvildig, uafhængig og professionel sparringspartner ved stort udbud IKR var dygtige rådgivere
Direktør Gert Bechlund  


Da CBS (Copenhagen Business School) skulle gennemføre et større udbud på omkring 90 nye maskiner, spurgte skolen rundt i sit professionelle netværk efter en rådgiver.

Det skulle være en uvildig, uafhængig og professionel rådgiver, der kunne rådgive om udbuddet under SKI-aftalen - et ret kompliceret stykke arbejde.

Valget faldt på IKR, fortæller direktør Gert Bechlund.

- Vi laver jo ikke sådan et udbud hver dag og har derfor ikke opbygget den faglige ekspertise og det kendskab til markedet, der kræves ved en så stor opgave.

Derfor var det vigtigt med en rådgiver, der kunne hjælpe os med at få et godt beslutningsgrundlag, inden vi valgte en leverandør over en femårig periode.

Og det har vi opnået med IKR, som har haft en god, professionel tilgang til opgaven, siger han.

At IKR var med, betød, at det blev lettere for CBS at sortere mellem argumenter - for og imod - for den ene eller anden løsning.

IKR var også med til at lægge de rette krav ind i udbuddet, så skolen fik den helt rigtige løsning.

- Det har levet helt op til vore forventninger, og jeg er sikker på, at vi har sparet en del penge ved at have en dygtig rådgiver med.

Derfor har vi da også suppleret med en løbende konsulentaftale, hvor vi kan trække på IKR fremover, når der er behov for det, understreger Gert Bechlund.