FOA - Fag og Arbejde

fik hjælp til store besparelser FOA fik valuta for pengene
IT-sikkerhedsleder Peter Horsted Hansen  

FOA - Fag og Arbejde er Danmarks tredjestørste fagforbund med 206.000 medlemmer fordelt på 43 afdelinger. Derfor er der store penge at spare på organisationens indkøb af maskiner.

FOA har valgt at samarbejde med IKR om gennemgang af leasingaftaler og udarbejdelse af nye udbud, og det har den store organisation ikke fortrudt, understreger IT-sikkerhedsleder Peter Horsted Hansen.

- Vi har virkelig fået valuta for pengene. Tidligere købte afdelingerne selv ind, og vi havde en række uigennemskuelige aftaler. Nu har vi fået professionel hjælp til at lave rammeaftaler med faste priser, og vi har opnået betydelige stordriftsfordele, siger IT-sikkerhedslederen, som erkender, at selv om han har den tekniske ekspertise, så kniber det med at gennemskue de juridiske faldgruber.

IKR kender markedet og ved, hvad priserne skal være, og FOA kunne næppe selv have forhandlet så god en aftale, som organisationen har opnået nu.

- Selvfølgelig er maskiner blevet billigere som al elektronik, men alligevel er det imponerende, at vi i dag kun giver omtrent den halve pris af tidligere. IKR har været en god sparringspartner, og vi har vist, at vi passer godt på medlemmernes penge, forklarer Peter Horsted Hansen.

FOA har valgt fremover at benytte IKR som sparringspartner, og har investeret i et ”klippekort” til et antal rådgivningstimer.