Gunslevholm Idrætsefterskole
| IKR stod på kommandobroen og styrede aftalen i havn |
 |
| Forstander Ib Hald |
|
Da forstander Ib Hald modtog en opfordring fra
Undervisningsministeriet om at få konsulenthjælp til at
gennemgå skolens leasingaftaler, slog han til med det samme.
- Vi havde på skolen en uafsluttet leasingsag på en kopimaskine, hvor kontrakten ikke var faldet helt på plads endnu. Det viste sig at være vores held, for da vi kontaktede IKR og bad dem om at kigge på kontrakten, fandt de ud af, at den var alt for dyr - vi skulle kun betale det halve, mente de.
Så tog vi sammen slagsmålet med sælgeren, som til sidst måtte give sig, fortæller forstander Ib Hald, som derefter kunne indgå en almindelig købsaftale på en kopimaskine.
Han mener, at skolen over en seksårig periode sparer 110.000 kroner på konsulentarbejdet fra IKR, og honoraret til konsulenterne er derfor godt givet ud.
- De har gjort et flot stykke arbejde.
De stod på kommandobroen og styrede aftalen i havn, og vi føler, at vi er blevet godt behandlet - og for et fair honorar.
Vi kan nu se, at det er nødvendigt med rådgivning i den type sager, hvor man ikke umiddelbart kan gennemskue betydningen af en aftale, der rækker flere år frem, siger Ib Hald.